Skyggegraven
- Alder: 10 - 14 år
- Datoer: 10., 17. og 24. november
- Tid: 10.00 - 12.00
- Sted: Egegården
- Pladser: 5/5
- Pris: 75 kr. for hele forløbet
- Spilleder: Lasse Borly
Venteliste
Forløbet er fuldt booket
Send en mail til lasse@espergaerderollespil for at blive skrevet på ventelisten.
Hvis der kommer en plads ledig vil du få besked.
Beskrivelse
Det siges, at en forglemt konge tog noget meget værdifuldt med sig i graven. En ring af umådelig styrke. En ring, som kan gøre den, der bærer den, til hersker over selveste naturen. Kulten, der tilbeder dødsguden Seth, har fået fingre i et kort. Det leder til kongens grav. Heldigt for jer, så opdagede de ikke noget, da I stjal kortet fra deres lejr. I har fået et lille forspring, men kulten er lige i hælene på jer.
Koncept
Klassisk Dungeons & Dragons. Vi starter i et dyb og prøver at kæmpe os vej igennem rummene, indtil vi finder skatten. Der skal bruges list og snilde, men I skal også være handlekraftige, for tiden er kort.
Mål
I skal slippe afsted med skatten, så I kan leve i sus og dus.
Tone
Vi skal have det sjovt. Husk snacks. Det er okay at slå på tæven, men ofte er det smart at løse problemerne på andre måder. Prøv at snakke og tænke som jeres karakter, men lad det ikke gå ud over spillet eller de andre spillere.
System
Dungeons & Dragons 5e Essential
Resten af 5e 2014/2024 vil ikke blive brugt.
Niveau
Begyndere (men øvede er velkomne)
Forventninger
- Afslappet: Spillet vil være afslappet og fokusere på, hvordan vi spiller rollespil, så alle kan være med. Husk på, der sidder mange rundt om bordet, der gerne vil spille.
- Papir og blyant: Vi spiller uden digitale hjælpemidler. Telefoner osv. bliver i lommerne under spil. Foreningen har alt, hvad I skal bruge.
- Karakter: I kan vælge imellem en række forudskabte karakterer. I skal derfor ikke selv lave en karakter. I andre forløb vil det være muligt at lave en karakter. Vi skal hurtigt i gang med at spille og har ikke tid til alt det papirnusseri.
- Ingen tyveri og ingen intern kamp. Når man har spillet rollespil i lidt længere tid, kan man godt lege med, at gruppens karakterer slås lidt indbyrdes. Men det kan være svært at skelne fantasi-stridigheder fra virkeligheden. I fantasien er jeres gruppe en flok fasttømrede venner, så de hverken tæver på eller stjæler fra hinanden.